Kasper Søndergaard Andreasen bliver ny træner

Det bliver Kasper Søndergaard Andreasen, der overtager trænerposten, når undertegnede stopper ved udgangen af indeværende sæson om tre uger.

Kasper er allerede kendt i forvejen af de fleste af spillerne og forældrene som Williams far.

Det betyder, at han på forhånd kender kulturen i Grindsted GIF i almindelighed og omkring årgang 2007 i særdeleshed.

Kasper har en trænerbaggrund fra Sdr. Omme IF’s børneafdeling med i bagagen, ligesom han har dygtiggjort sig via diverse trænerkurser. Herudover har han trænet enkelt sæson på FCM miniakademi. Endelig kan han drage nytte af mange års erfaring som spiller.

Den nye træner besidder aktuelt formandsposten i Sdr. Omme IF’s fodboldafdeling, men de fleste arbejdsopgaver i dette hverv er allerede videregivet til efterfølgeren, der officielt tager over ved den kommende generalforsamling.

Det er kun undertegnede, der takker af og siger farvel til trænergerningen i denne omgang. De øvrige tre i det nuværende GGIF U11-team fortsætter efter sommerferien.

Dermed består trænerteamet i U12 fra august 2018 af Bjarke Meyer, Kasper Søndergaard Andreasen, Marc Karlsen Hansen og Frederik Hedegaard Pedersen.

10.06.2018